Hans Knudsen Instituttets mission er at flere kommer med i fællesskabet.
Se deres hjemmesideLæs om Hans Knudsen Instituttet her:
Hans Knudsen Instituttet er en erhvervsdrivende fond og registreret socialøkonomisk virksomhed. Vores historie går tilbage til 1872, hvor en humanistisk foregangsmand, pastoren Hans Knudsen, så et behov for at lære datidens fysisk handicappede et håndværk, så de kunne bidrage og i højere grad være inkluderet i samfundet.
I dag arbejder Hans Knudsen Instituttet med flere grupper af ”udsatte”. Men stadig med et fokus på, at flere mennesker på kanten bliver inkluderet i meningsfulde fællesskaber via uddannelse og beskæftigelse.
Hans Knudsen Instituttet vil dyrke mangfoldigheden, det skæve, det anderledes og skabe muligheder frem for begrænsninger. Nogle gange handler det om at skifte perspektivet og se potentialet.
Derfor deler vi ud af vores viden inden for neurodivergens (særligt ADHD og autisme), social bæredygtighed og inkluderende fællesskaber.
Til vores events kan du møde oplægsholdere, der har viden og noget på hjertet om, hvordan vi skaber socialt bæredygtige samfund – hvor der er plads til flere i fællesskabet.