new heaven

Copenhagen Opera Festival i Porten: "AND I SAW A NEW HEAVEN AND A NEW EARTH"

Efter sidste års kæmpe operasucces "HJEM" i Porten er en ny opera fra Copenhagen Opera Festival nu klar til at vække liv i det gamle fængsel. Gå ikke glip af ensemble One Time Only med "AND I SAW A NEW HEAVEN AND A NEW EARTH" lige her i Porten!

16
08
2024
Af
No items found.
Panoptikon
Dato: Fredag d. 16. august kl. 17.00
Varighed: 60 min
Pris: 85 dkk

“And I saw a new Heaven and a new earth” fremvises i forbindelse med Copenhagen Opera Festival, og ligesom sidste års operasucces "HJEM" tager dette års værk også udgangspunkt i den stedsspecifikke lokation.

Tankerne bag koncerten er opstået i et samspil mellem en læsning af biografi om Claude Cahun og et besøg hos Vridsløselille. De to elementer mødes i denne koncert, hvor One Time Only ønsker at give publikum et indblik i, hvordan Cahun har oplevet isolationsfængsel under 2. verdenskrig.

Se mere fra gruppen One Time Only på instagram

Beskrivelse:

Ideen til  “And I saw a new Heaven and a new earth” kom oprindeligt fra et studie af fransk musik for fløjte og stemme i perioden 1890-1950. Det var en tid med store forandringer inden for kunst, litteratur og musik samt feminisme styret af ønsket om en ny og bedre verden. Teknologiske innovationer ændrede den måde, folk levede på. Det var også en tid med politisk ustabilitet, første verdenskrig brød ud i 1914 og det kaos, der fulgte, skabte langvarig politisk usikkerhed. Ustabiliteten gav dog anledning til nye ideer inden for kunst, musik og litteratur. Paris var stedet at være for unge kunstnere i Frankrig, og det var her, Claude Cahun tog sine første skridt som multimediekunstner.

Desværre kunne denne ytrings- og kunsteriske frihed ikke opretholdes. Fascismens vinde begyndte at feje hen over Europa i begyndelsen af 1930'erne. Claude og deres partner Marcel fornemmede dette og besluttede sig for at flytte til øen Jersey i Den Engelske Kanal i 1937. De var begge jødiske, homoseksuelle og ikke-binære som ville derfor befinde sig i nazisternes søgelys, hvis de blev i Paris. Fordi de flyttede i tide, undgik de personligt jødeforfølgelsen.

Strømninger fra Claude Cahuns samtid og det man betegner som de vilde 20’ere i Europa har mange ligheder med de politiske tendenser som vi ser i vores samtid: militære aktioner og mellem lande, højrenationalistiske drejninger i Europa samt forringelser af homoseksuelles rettigheder i flere lande.

Gruppen ønsker at fortælle historien om Claude Cahuns ekstraordinære liv med særligt fokus på det år, de tilbragte i fængsel. Musikken vil fungere som byggemateriale for historien; den vil være et instrument, der giver os mulighed for at se ind i Cahuns indre liv og tanker. Koncerten er stedsspecifikt, hvilket betyder, at det kommer til at foregå i det nedlagte Vridsløselille fængsel. Her kan nemlig stadigvæk skabes følelsen af at være låst inde og give publikum en ide om, hvordan Cahun selv oplevede at være i fængsel.

Ensemblet:

Ensemblet One time only består af fem medlemmer, som kommer fra forskellige dele af den klassiske verden:

Cornelia Karlsson er komponist og snart færdig med sin bachelor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Emil Vodder er elektronisk komponist med virke i danseforestillinger som lyd-og lysdesigner.

Antonios Akrivopoulos er græsk fløjtenist

Karin Jakobsson er dansk pianist

Snæfríður Björnsdóttir er islandsk sopran.

Ensemblet trækker på deres forskellige instrumenter, nationaliteter og erfaringer for at skabe den slags stykker, som de selv vil ud og opleve. De har allerede skabt en TechnoOpera, hvor de ønsker at udfordre idealerne for klassisk musik for at dele oplevelsen af live musik med flere mennesker. Operaen er komponeret af Karlsson, som mixer musikken under forestillingen og har Björnsdóttir med på scenen som enkeltstående performer. Sidste år opførte de forestillingen på Operadagur, en operafestival i Island, og til august kommer den til Sverige.