KLUBFARVER - Dansk Fodboldtrøje-udstilling i Porten

Sammen med Slowburn åbner Fodboldmuseum op for en farverig udstilling af 100 danske fodboldtrøjer.

16
06
2024
14. juni - 16. juni
Vestfløjen

Gratis pop-up museum i Porten

Fredag d. 14/6 kl. 14-20

Lørdag d. 15/6 kl. 14-20

Søndag d. 16/6 kl. 14-16 (efterfulgt af landskampen Slovenien - Danmark)

Husker du da OB snørrede Real Madrid i Europa Cuppen?

Eller da B1903 slog Bayern München?

Hvad med dengang Dynamit-Drengene bankede Sovjetunionen 4-2?

Hvis ikke, så er der nu mulighed for at få genopfrisket minderne frem mod EM-slutrunden i sommeren 2024!

Vær med når Fodboldmuseum sammen med Slowburn Brewing Co-op slår dørene op til en fantastisk fodboldudstilling. I venuet Vestfløjen i Porten vil Fodboldmuseum via 100 udstillede danske fodboldtrøjer fortælle historien om hvordan den proffesionelle fodbold udviklede sig herhjemme - fra lokale boldklubber og idrætsforeninger til moderne football clubs.

Arrangementet er gratis at deltage i, og det lokale mikrobryggeri Slowburn sørger for kolde pilsnere mm. til rimelige priser.

I bryggeriets tilhørende bar i stueetagen er der desuden mulighed for let bespisning, samt et bredt udvalg af fantastiske øl til at nyde her, eller til de kommende EM-kampe.

Fredag d. 14/6 kl. 17:30 vil der være Q&A med Palle “Plankeværk” Petersen, hvor vi udover røverhistorier fra gamle dage blandt andet skal høre om den store triumf over Bayern München i 1991.

Søndag d. 16/6 holder udstillingen kort åbent fra 14-16 hvorefter der holdes storskærmsarrangement i Slowburn baren og viser landskampen Slovenien - Danmark.

Fredag d. 14/6 kl. 14-20

Lørdag d. 15/6 kl. 14-20

Søndag d. 16/6 kl. 14-16 (efterfulgt af landskampen Slovenien - Danmark)

Derudover vil Slowburn baren vise alle Danmarks kampe samt andre udvalgte kampe under turneringen.

Se andet event for mere information.