Et udstillingssted der udforsker livet i jorden i krydsfeltet mellem natur, kunst og videnskab
Renæssancejord vil i et samspil mellem billedkunstnere, forskere, jordforvaltere og lokalsamfund undersøge, hvordan man i fællesskab kan styrke en kulturel og bæredygtig udvikling med jord som omdrejningspunkt, der på forskellig vis synliggør jords potentiale i en social, kulturel og bæredygtig kontekst.
Gennem syv udstillinger, en række workshops og event-program, vil danske og udenlandske billedkunstnere, forskere, arkitekter, forfattere og jord-eksperter bidrage til at folde jords magiske univers ud på en eksperimenterende måde, der kan bidrage til nye indsigter hos de besøgende. Ambitionen er at genskabe jordforbindelse og visualisere alt det, som jord kan fortælle os.
Rå/Stof:
Første udstilling i rækken hedder Rå/Stof og er en udstilling med fokus på jord som ressource og kunstnerisk materiale.
Kunstnerne er: Arkitektgruppen Soil Lab (IE/DK), Manuel Canu (IT/DK) og Nynne Ho (DK). Rå/Stof retter opmærksomhed mod jord, som ressource og materiale vi mennesker er forbundet til. Intet liv uden jord. Kunstnerne forholder sig på forskellig vis til en form for økosystem, cirkulation, forvandling og genanvendelse af materialer.
Værkerne er skabt igennem manuelle, sanselige processer ved håndens arbejde og jordforbindelse.
Event program
I forbindelse med udstillingerne vil vi invitere alle besøgende til at udforske Rå/Stof gennem workshops i Renæssancejords Værksted. Her vil det være muligt at at dykke ned i materialet og selv eksperimentere med materialerne og de kunstneriske metoder.
Aktuel information om talks og events findes på siden her eller via hjemmesiden og på instagram.
Adgang til udstillingerne er gratis og åbent for alle!
Renæssancejord holder åbent i følgende udstillingsperioder i 2023:
D. 16. marts – 30. april - Rå/Stof
Kunstnere: Soil lab, Manuel Canu og Nynne Ho
D. 11. maj – 18. juni
Kunstnere: Maria Viftrup og Kigge Hvid
D. 17. august – 24. september
Kunstnere: Hartmut Stockter, Marika Seidler, Seidlers SENSORIUM
D. 5. oktober – 12. november
Kunstnere: Jacob Kirkegaard, Sophie Dupont
Åbningstider i udstillingsperioderne:
Torsdag: 13-17
Søndag: 11-17