Open Air Bio: Olsen Bandens Sidste Bedrifter i Porten

Filmforeningen Moving Picture Haus og kulturpunktet Porten gentager succesen fra sidste år, hvor 1.000 skidesprællere, narrehatte og hundehoveder samledes i Egons gamle fængsel til en filmaften af overordentlig Olsenbandens skønhed!

07
09
2024
Af
No items found.
Plænen

Find Facebook begivenhed her: Olsen Bandens Sidste Bedrifter i Porten

Kalder alle hundehoveder, hængerøve og hysteriske kvindemennesker!

Egon Olsens gamle fængsel slår igen dørene op for jubilæumsfejringen over alle jubilæumsfejringer: 50års jubilæet for Olsen Bandens Sidste Bedrifter!

Det bliver en aften der starter foran den ikoniske grønne port, hvorefter du vil blive taget igennem det nedlagte fængsel inden du finder dig til rette på plænen i fængselsgården, hvor Olsen Bandens Sidste Bedrifter vises på storskærmen under åben himmel. En film der både byder på grisefest, cementfødder og et nostalgisk gensyn med Børsen, som spiller en central rolle i et af bandens mest ikoniske kup nogensinde!

I løbet af arrangementet, vil man stifte yderligere bekendtskab med figurerne fra filmen, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke.

Program - Vi har en plan!:

Mere information vil følge, og vi opdaterer programmet løbende på siden her samt på Facebook-begivenheden her: Olsen Bandens Sidste Bedrifter i Porten

Filmen starter ved solnedgang.

Praktisk information:

Dato/tid/adresse:

Alt er timet og tilrettelagt og lige til at gå til -aktionen starter:

Lørdag d. 7. september kl. 19.30

Fængselsvej 39,

2620 Albertslund.

Pris: 

Billetter koster 85 dkk (+5 dkk billetgebyr) og kan købes her: Billet til Sommerbio

Børn under 5 år har gratis adgang ved fremvisning af børnebillet. Maks to børnebilletter pr. voksen. Reservér din gratis børnebillet her: Gratisbillet til Sommerbio (0-5år)

Sidste års visning blev udsolgt, så skynd dig at sikre dine billetter allerede nu.

Mad/Drikke:

Der vil være mulighed for køb af mad og drikke under hele arrangementet. Det er også tilladt at medbringe egen medbragt mad og drikke.

Husk praktisk tøj og noget at sidde på

Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret: både hættetrøje, shorts, regnjakke og paraply kan medbringes. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring tæpper eller campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.

Parkering og offentlig transport

Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel grundet begrænset parkeringspladser ved det tidligere fængsel.

Adressen til fængslet er: ‍

Porten Vridsløse

Fængselsvej 39,

2620 Albertslund

Det tager kun 20 min med S-toget!: Tag linje B eller Bx, som kører fra Hovedbanegården til Albertslund station (kun 500 meter fra Porten).

Busserne 123, 141,143, 144, 149 stopper også i nærheden af Porten.

Kommer du langvejs fra i bil, kan du anvende Portens parkeringspladser på både Roskildevej 161 samt parkeringspladsen på Egon Olsens Vej.

Vil du se flere film i fængslet, så afholder vi også sommerbio fredag aften d. 6. september 2024 for voksenpublikummet. Her holder vi eksklusiv forpremiere på thrilleren Vogter.

Begge filmvisninger er lavet i samarbejde med Moving PictureHaus med støtte fra Albertslund Kommune.

Det bliver skidegodt!         

Til begge aftener anvendes bl.a. originale uniformer fra politiet, men de er båret af skuespillere/frivillige, og der er altså ikke tale om ægte politifolk med særlig politimyndighed.