Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereSlowburn slår dørene op for endnu en hyggelig aften med fællesspisning i deres hyggelige bar. Læs deres invitation nedenfor og orientér jer om aftenens ret:
Fællesspisning i baren
Kom ind i varmen til vores månedlige fællesspisning i vores hyggelige bar!
Kokken Susanne Knage vil forkæle jer med et dejligt måltid mad tilberedt med årstidens råvarer.
Aftenens gæster sidder sammen ved langbord og får maden serveret på fade til deling. Vi håber på at skabe en ramme for lokalt fællesskab, madglæde, nye bekendtskaber og nærvær, nu hvor den kolde tid er over os.
Vi åbner baren kl 18:00 og maden bliver serveret 18:30. Der kan købes øl, vin, alkoholfri øl, sodavand mm i baren. Ønsker du et vegetarisk alternativ til kødet, så noter det i din bestilling.
Aftenens ret:
Steamed muslinger med Hokaido, Kokos, Lime og Chili
Serveres med jasminris
Slowburn slår dørene op for endnu en hyggelig aften med fællesspisning i deres hyggelige bar. Læs deres invitation nedenfor og orientér jer om aftenens ret:
Fællesspisning i baren
Kom ind i varmen til vores månedlige fællesspisning i vores hyggelige bar!
Kokken Susanne Knage vil forkæle jer med et dejligt måltid mad tilberedt med årstidens råvarer.
Aftenens gæster sidder sammen ved langbord og får maden serveret på fade til deling. Vi håber på at skabe en ramme for lokalt fællesskab, madglæde, nye bekendtskaber og nærvær, nu hvor den kolde tid er over os.
Vi åbner baren kl 18:00 og maden bliver serveret 18:30. Der kan købes øl, vin, alkoholfri øl, sodavand mm i baren. Ønsker du et vegetarisk alternativ til kødet, så noter det i din bestilling.
Aftenens ret:
Cassoeula
Vinter-ret fra bryggerens hjemstavn i Norditalien; gryderet med savoykål, flæsk, stegeben og pølser.
Serveres med blød polenta og gorgonzola.
D. 5. april vender Rumpistol hjem til Albertslund til et eksklusivt show. En duo opførelse af albummet “Going Inside” indenfor murene i Porten Vridsløse, det gamle Vridsløselille Statsfængsel! Support: Emil Palme
Mere specifikt bliver det “Ny Kirke” i den gamle fængselsgård, der kommer til at danne rammen for dette særlige intime show, sammen med Forbrændingens elskede lokale pioner indenfor for jazz og elektronisk musik.
Venue: Porten – Ny Kirke
Døre: 20.00
Show: 21.00
Forsalg: 199 dkk
Dørsalg: 219 dkk
Ungbillet (Under 25 eller studerende): 149 dkk
Igennem 20 år har Jens Berents Christiansen aka Rumpistol udviklet sig til en af sin generations bedste og mest nysgerrige elektroniske musikere og producere. Men siden 2020 har hans karriere taget nye markante drejninger, motiveret af personlige oplevelser. Efter at være gået ned med stress i 2018 skabte han det nedbarberede, neoklassiske album ”After the Flood” (2020), skrevet til klaver og strygere, da han pga. sygdommen ikke kunne benytte computeren som arbejdsredskab. En frugtbar metode, som han elaborerede på efterfølgeren ”Isola” (2022), hvor bas og trommer kom til sammen med mere jazzede vibes. Den udvikling fuldender han nu med det afsluttende værk i sin klavertrilogi: ”Going Inside”, der – som titlen afslører – dykker endnu dybere ned i sindets eksistentielle dybder.
Ved at arbejde med et mere organisk udtryk og sin egen skrøbelighed har Rumpistol med sine to seneste album fået hul igennem til mange nye lyttere, der har kunnet spejle sig i musikken og bruge den til at bearbejde sorg, angst og stress.
På ”Going Inside” tager han endnu et ambitiøst kunstnerisk syvmileskridt. Det nye album er således et gennemarbejdet konceptuelt værk, designet som soundtrack til en indre rejse. ”Going Inside” er således opbygget omkring de tre faser (”Ascent”, ”Peak” og ”Descent”) og underliggende subfaser, man gennemlever som deltager i psykedelisk terapi. Noget Jens Berents Christiansen selv har gjort med positivt resultat.
Resultatet er et frodigt blomstrende og bredt orkestreret album, der både rummer elementer af jazz, folk, roots, elektronisk, ambient og klassisk kompositionsmusik, og hvor de 12 skæringer bevæger sig igennem et flydende forløb. Fra den indledende ”Ascent”-fases tålmodigt opbyggende indledning med fjern torden, duduk-horn og keltisk harpe; over ”Peak-fasen”, hvor tid, rum og selvet udvider sig til tonerne af klaverakkorder, dybfølte violinstrøg og pulserende beats; til den afsluttende ”Descent”-fase, hvor lytterejsen nænsomt rundes af lap steel-guitar, cello, field recordings og buddhistisk syngeskål. ”Going Inside” er et ambitiøst, eftertænksomt og spirituelt værk, der nydes bedst med åbne sanser og nysgerrige lyttelapper. Dets akkuratesse og minimalisme sender kærlige hilsner til klassiske og elektroniske komponister som Ryuichi Sakamoto, Philip Glass, Brian Eno, John Hopkins og Arvo Pärt. Og der er ekkoer af tidlig Pink Floyd og Alice Coltranes bevidsthedsudvidende 70’er-lydtrip, når Selma Trier tryller med sin harpe på flere numre.
Kom selv og lyt, når Rumpistol overtager 'Ny Kirke' i Porten.
Tid 19:00 - 21:00
Billetpris: 50 DKK
Sted: Slowburn
I samarbejde med Slowburn
Læs mere Albertslunds Biblioteks hjemmeside her:
Er det svært at finde tid og koncentration til at læse en god bog? Invitér dig selv på date med en bog og kom med til silent reading party hos det lokale ølbryggeri Slowburn.
Slå dig ned i en af de dybe sæder, nyd en perlende specialbryg og hav en fest – sammen med de andre læsende gæster.
Din opmærksomhed. Det er den, som alle vil have. Men måske har du også selv lyst til at nyde godt af den, måske har du endda brug for at træne den lidt og dyrke fordybelsen.
I november sætter biblioteket fokus på fordybelse og læsning. Den fordybede læsning behøver ikke at tage lang tid, men kræver øvelse. Forkæl dig selv og kom til et af vores arrangementer, hvor vi fordyber os sammen.
Og mød os på biblioteket til meget mere viden om opmærksomhed og fordybelse og hvordan vi passer på denne superkraft.
Forbrændingen er klar med én af årets VILDESTE koncerter i Ny Kirke.
Læs hvad Forbrændingen har at sige:
Forbrændingen er stolte over at præsentere Strychnos i Vridsløselille Fængselskirke.
Når man siger Strychnos tænker man ikke nødvendigvis kirke, i hvert fald ikke kirker der gerne skulle stå efter et besøg fra legenderne i ekstrem metal. Ikke desto mindre kravler de op af undergrunden og gør sig klar til at spille deres første koncert i Ny Kirke i Vridsløselille Fængsel!
Den gamle fængselskirke danner rammen om en helt særlig oplevelse hvor Strychnos vil udbringe budskaber om død, tragedier, og undergang, i en kirke der oprindeligt var bygget til at de indsatte kunne bekende deres synder. Dette er helt sikkert ikke en kirkekoncert som dem din bedstemor plejer at komme til!
De danske metalveteraner har eksisteret i mere end 25 år, og udkom endelig med deres anmelderroste debutalbum "A Mothers Curse" i 2022. Heldigvis skulle vi ikke vente længe, for d. 17. maj i år, efterfulgte endnu en succes da de udgav "Armageddon Patronage" indspillet i Ballade Studios. Bandet er kendt for at give koncerter i en sand blodrus, og med de tordnende trommer og Martin Leth Andersens drabelige blik, kan man se frem til en intens aften hvor man bliver draget helt ind i deres dommedagsunivers.
Udover at have spillet på Copenhell og flere udenlandske festivaler som Oslo Deathfest, var de også på plakaten til Forbrændingens egen metalfestival Dødsgangen i 2023.
Vi har lovet at kirken stadig står når koncerten er færdig, til gengæld behøver du ikke støve din gamle salmebog af, for Strychnos fylder det gamle kirkerum med ægte kirkebrændermetal, og giver dig en tur til alteret som du ikke har prøvet før.
Det er begrænset med pladsen i den lille kirke, så skynd dig at købe din billet.
Ps. Vi siger ikke der venter en overraskelse, men det ville være ærgerligt at misse denne aften.
Fik du ikke sikret dig din billet til showet med Danmarks blodigste metalband, så har du her chancen.
Første show på aftenen er kl 20.30 og det allerede eksisterende show er kl 22.15.
Selveste Antichrist ville ryste i sine bukser, hvis han vidste, hvad bandet har planlagt til denne aften. Så skynd dig - det er sidste chance!
Forbrændingen er stolte over at præsentere Strychnos i Vridsløselille Fængselskirke.
Når man siger Strychnos tænker man ikke nødvendigvis kirke, i hvertfald ikke kirker der gerne skulle stå efter et besøg fra legenderne i ekstrem metal. Ikke desto mindre kravler de op af undergrunden og gør sig klar til at spille deres første koncert i Ny Kirke i Vridsløselille Fængsel!
Den gamle fængselskirke danner rammen om en helt særlig oplevelse hvor Strychnos vil udbringe budskaber om død, tragedier, og undergang, i en kirke der oprindeligt var bygget til at de indsatte kunne bekende deres synder. Dette er helt sikkert ikke en kirkekoncert som dem din bedstemor plejer at komme til!
De danske metalveteraner har eksisteret i mere end 25 år, og udkom endelig med deres anmelderroste debutalbum "A Mothers Curse" i 2022. Heldigvis skulle vi ikke vente længe, for d. 17. maj i år, efterfulgte endnu en succes da de udgav "Armageddon Patronage" indspillet i Ballade Studios. Bandet er kendt for at give koncerter i en sand blodrus, og med de tordnende trommer og Martin Leth Andersens drabelige blik, kan man se frem til en intens aften hvor man bliver draget helt ind i deres dommedagsunivers.
Udover at have spillet på Copenhell og flere udenlandske festivaler som Oslo Deathfest, var de også på plakaten til Forbrændingens egen metalfestival Dødsgangen i 2023.
Vi har lovet at kirken stadig står når koncerten er færdig, til gengæld behøver du ikke støve din gamle salmebog af, for Strychnos fylder det gamle kirkerum med ægte kirkebrændermetal, og giver dig en tur til alteret som du ikke har prøvet før.
Det er begrænset med pladsen i den lille kirke, så skynd dig at købe din billet.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.