Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereSæt X i kalenderen, for du er inviteret til fernisering torsdag d. 14. marts kl. 17.30 i Porten og alle er velkomne!
Kunstnerne Camilla Berner og Laurits Gulløv står bag Renæssancejords sjette udstilling på afdeling A3 i det tidligere statsfængsel. Udstillingen med titlen 'Sightseeing' er den sjette ud af i alt syv udstillinger under den samlende titel Renæssancejord faciliteret af Jordens Hus.
Jordens Hus beskriver 'Sightseeing':
I udstillingen tager Laurits Gulløv og Camilla Bernerudgangspunkt i det tidligere Vridsløselille fængsels konkrete arkitektur, der er karakteristisk ved at være designet over et panoptikon – en type fængselsarkitektur skabt til, at færrest mulige vagter skal kunne overvåge flest muligt indsatte, mens de indsatte til gengæld, ikke ved hvornår de bliverovervåget. Ordet panoptikon betyder helt konkret, det altseende.
Jord forbindes ofte med det modsatte – usynlighed, skjul eller blindhed som det f.eks. illustreres af metaforer som at gå under jorden eller at stikke hoved i jorden. Jorden har været anvendt til at usynliggøre ting man ville af med - gravpladser, lossepladser, atomaffaldsdeponeringer - men er også hjemsted for dyreliv der påfaldende nok, oftest er svagtseende eller helt blindt. Gulløv og Berner har udviklet et udstillingsformat, der forsøger at forstå, hvordan forholdet mellem det synlige og det usynlige ofte forvrænger proportionerne i vores omverdensforståelse.
Fem af cellerne i udstillingen står åbne, men er afspærret af sarte halvgennemsigtige insektnet af den type, man anvender i konventionel afgrødedyrkning. Afspærringerne tillader beskueren at kigge ind i cellerne, hvori man kan skimte en række skulpturelle indgreb, der alle kredser om nedbrydning. Her refereres både til fængslets mørke historie med psykisk nedbrydning af indsatte, og til jorden under os, der i sig selv er en nedbrydningsproces, men som i mange moderne samfund også er blevet til en destination for livsnedbrydende materialer, aktuelt belyst i NordicWaste-skandalen. Samtidig er nedbrydningsprocessen også helt konkret arkitektonisk, idet fløjene i det gamle fængsel snart skal rives ned og genopbygges af de selvsamme mursten, nu som boliger.
Udstillingens titel ”Sightseeing” spiller også på dette forhold; at være tilskuer til et scenarie eller at ankomme til en seværdighed. Sightseeing forbindes ofte med en type turisme der er baseret på at se, men som ofte er overfladisk og uforpligtende. I Vridsløselille fængsel er vi turister på gratis besøg. Vi kan se bygningerne, cellerne og murerne, men ikke det liv det har gemt inde. På flere måder kan man sige det samme om vores forhold til jorden: Vi ser den, men føler os uforpligtede af den, den er en seværdighed vi kan nyde, men også altid vælge fra.
Ferniseringen foregår på afdeling A3, indgang via gitterporten ved Slowburn på den vestlige mur. Arrangementet er ikke for kørestolsbrugere.
For mere info om kommende åbningstider, se jordenshus.dk
Kig forbi Porten søndag d. 14. april kl. 13.00-16.00 og følg skiltet mod Pettersen & Hein.
Pettersen & Hein åbner nemlig for første gang op for Atelierhaven, som skal spire bag deres hyggelige atelier i bygningen "Citronskiven".
Vil du være med til at få haven til at gro, inviterer kunstnerduoen nu alle ind i haven til en snak om kunst og grønt - og opfordringen er ligeså simpel som den er sjov:
Medbring en pose frø, en plante, en busk eller lign. i bytte for en kop kaffe, te eller saft og vær med til at bidrage til det spirende initiativ.
Haven vil fungere som en lomme, hvor kunstværker og møbler smelter sammen med omgivelserne. I haven kan besøgende gå på opdagelse i de spiselige plantekasser med alt fra mynte, kamille, salvie, anis isop, timian, morgenfrue, citronmelisse til tomater, kål og hvidløg. Græsset slås i små stier rundt om planterne, så et kig i haven ender hurtigt med en hel opdagelsesrejse.
Kunstnerparret vil supplere haven med kunst og skulpturer fra andre kunstnere i deres netværk, som løbende kan skiftes ud og fornys i haven.
Åbningen af Atelierhaven åbner også op for mange nye muligheder. Besøgende kan således se frem til små kreative events lige fra broderi, workshop med plantefarvning, plantebyttebod til intim koncert, middage og sågar casual hotdog torsdag.
Kunstnerparret vil supplere haven med kunst og skulpturer fra andre kunstnere i deres netværk, som løbende kan skiftes ud og fornys i haven.
Vi opfordrer alle nysgerrige sjæle til at kigge forbi - enten med eller uden et spirende bidrag til den grønne have.
Atelierhaven symboliserer ligeledes vigtigheden af at respektere og værne om naturen også som et rekreativt rum. Med enkelthed og brug af eksisterende ressourcer - herunder lokale planter og kunstnernes færdigheder - skabes haven med minimal anlægsindsats. Desuden vil den være mobil og kunne flyttes for at tilpasse sig ændringer i omgivelserne og udviklingen af den nye bydel Vridsløse. Projektet afspejler netop visionen om en levende og grøn bydel med fokus på bæredygtige løsninger, fællesskaber, kultur og bynatur.
Følg med på siden her for flere opdateringer om dagens program, tid og nyt om åbningen af kunstnernes have.
𝗞𝗔𝗥𝗔𝗢𝗞𝗘 𝗗𝗢𝗞𝗘𝗬
After the most excellent party we had at the inaugural Karaoke Dokey we had to do it again and as soon as possible!
So we invite you back to the Taproom for another evening of daring duets and diva-tastic demonstrations.
We are happy to be collaborating with the Karaoke sensation NYN again; who will bring their primo pop-up equipment, host the evening and give us the chance to channel our inner Britney.
The bar opens at 15:00 and karaoke starts at 18:00.
No need to book, just drop in with your friends!
This is not a closed event, so of course you can come to the bar even though you aren't planning on singing.
Download the Singa app on your phone and see what tunes are available to choose from and be prepared for a fun night!
Venue: Porten Vridsløse - Panoptikon
Døre: 20:00
Show: 21:00
_____________
Svaneborg Kardyb udspringer fra Aalborg i Nordjylland, hvor de første gang mødtes i 2013, og hvor de allerede dengang diskuterede idéen om at starte en duo.
Seks år skulle der dog gå, før projektet blev realiseret. Svaneborg Kardyb er en duo, som er et format, der giver dem en masse plads at fylde ud eller lade stå tomt:
“Vi nyder minimalismen og det fokus, det giver til sammenspillet. Vi kommer fra ret forskellige musikalske baggrunde; Nikolaj fra Skandinavisk Jazz og Jonas fra Roots, blues og folk. Så vores musik er ligesom summen af vores personlige bidrag. Den prøver heller ikke på at være mere end dét. Det er ret unikt at kunne dele dette musikalske sprog og venskab."
Med inspirationskilder som Nils Frahm, Esbjørn Svensson og Jan Johansson’s mesterværk Jazz å Svenska, er deres musik en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af smukke melodier, delikat minimalisme, catchy grooves og subtile elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil – alt sammen understreget af en uforbeholden lyst til at spille sammen. Det har duoen vist over hundredevis af koncerter og foreløbigt tre fuldlængdealbums.
Nu følger så Svaneborg Kardybs fjerde fuldlængde Superkilen. Med dette album ønsker Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb at skabe musik, der stadig afspejler den stil, de har præsenteret på de tidligere udgivelser Knob, Havenog Over Tage – men som samtidig åbner op for en ny retning.
______________
Venue: Porten Vridsløse - Ny Kirke
Døren: 20:00
Show: 21:00
______________
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.