Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Pris: 125 - 175 dkk
____________
Der skal mere bas musik til Vestegnen!
Nærmere bestemt til Vridsløselille Statsfængsel. Det myteomspundne fængsel, hvor mange af Danmarks helt hårde typer har afsonet straffe igennem tiden. Og nu rykker tre af de hårdeste bashoveder ind.
Det er 2. kapitel i planen om at få basmusikken repræsenteret i Albertslund.. Sidst forsøgte vi med en soundsystem-session på Forbrændingen - Dub i Lunden - hvor det blev spillet reggae, dub og steppas. Vi er dog slet ikke færdige med at pushe baskulturen til Lunden. Denne gang laver vi en bas-session i Værkstedet i Vridsløselille Fængsel (Porten) til vibrationer fra bl.a. Drum n´ Bass, Jungle, Breaks, Dubstep og Steppers.
Anders Meinhardt
Anders Meinhardt LIVE AND DIRECT ON DRUMS (Dub, Jungle, Dubstep, drum n bass)
Danmarks bedste trommeslager, kendt fra bl.a. F.U.K.T. glæder sig til en mørk og basfyldig aften i Vridsløselille Fængsel. Og vi glæder os til at have trommelegenden tilbage i Lunden.
2000F
Levende legende indenfor Jungle og dubstep og senere også en vigtig brik i dub og soundsystem-kulturen i DK.
Kæmpe drivkraft og en kulturbærer indenfor sin genre! (Frederik er bl.a. en del af OHOI, direktør for Strøm Festival, label boss på Kraken Records, chef for Bas under Buen)
(Fun fact: 2000F var producer på F.U.K.T´s debutalbum.)
Smokey
Med teknisk perfektionisme og fintfølende forståelse for stemning fletter Smokey ubesværet tracks sammen på tværs af genrer og tidsperioder, og jonglerer dugfriske dubplates med ældgamle juveler. Et Smokey DJ-set er lige dele kærlighed og respekt for musik, men giver zero-fucks for traditionelle genreinddelinger og konventioner. Med mere 15 år i gamet har Smokeys unikke tilgang og energiske stræben efter at forfine håndværket bragt hende til nogle af klubkulturens højborge som Berghain, Boiler Room, Ibiza, og Roskilde Festival, sideløbende med, at kontakten til små mørke kældre med store lydsystemer altid holdes ved lige.
Vi glæder os til at opleve Smokey indenfor murene.
JG
Skilled host/hypeman fra digi-kongerne Firehouse Sound.
Jacob Graulund er desuden kæmpe plade collector og er sammen med 2000F, resident dj på Jolene på 15. år med eventet “Fyraftensboogie.” Denne aften er JG manden på mikrofonen! :)
Juno Soundsystem!
Juno Soundsystem er, som de selv siger det, et Soundsystem bygget med kærlighed.
Juno sørger for god lyd og tung bas til mellemgulvet. Forvent jordskælvs tilstande i Vridsløselille!!