Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereDIVAER BAG TREMMER - DRAGSHOW I FÆNGSLET
Der bliver lukket op for underholdningen i Porten, når dragqueens Diana Diamond, vinder af "Absalons Dragrace S1" og kendt fra "Matchet på mælkevejen", samt Di Di Cancerella, vinder af "Zulus Store Dragdyst" og kendt fra “Klovn The Final” og “En Fabulous Familie”, sætter gang i festen!
Med inspiration fra venuet er temaet for showet nemlig fængslet! Ikke at det gør det mindre extravagant, for det bliver nemlig altid et “fængslende” show, med glamour, glimmer og festivitas!
Så glæd dig til en aften med to af Danmarks yndigste dragqueens, når de er værtinder for aftenens show.
______________
Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billet: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK
Dato: 4. juni og 5. juni
Tid: 19.00-22.00
Entré: Gratis
Indgang: Porten er åben fra 18.30-19.20. Se skilte foran Porten for yderligere information ved ankomst.
Fortiden brager sammen med fremtiden, når nogle af nutidens mest lovende musikere og musikskabere tænder for lyden inde bag de 160 år gamle, ikoniske fængselsmure i Albertslund.
To aftener 4. og 5. juni overtager studerende fra RMC det tidligere Vridsløselille Statsfængsel med et spændende, højaktuelt og eklektisk sammensat koncertprogram, der er særligt skabt til og inspireret af rammerne i det usædvanlige bygningskompleks.
Vridsløse Takeover er gratis for publikum og præsenteres af RMC i samarbejde med det lokale spillested Forbrændingen og med Porten, der er Albertslunds nye kulturelle samlingspunkt i de historiske bygninger på den gamle fængselsgrund.
De to koncertaftener er udviklet og kurrateret af de studerende selv til det nedlagte fængsels spektakulære inde- og udearealer – herunder det centrale panoptikon, fængselskirken og en black box-scene i de indsattes udtjente gymnastiksal. Alle koncerter, værker og installationer er opstået i samskabende processer og fællesskaber.
Det detaljerede program til Vridsløse Takeover offentliggøres kort før det går løs – forvent et samtidsmusikalsk kalejdoskop med udtryk fra hele spektret mellem udforskende lydkunst og medrivende pop.
I alt 26 kunstnere afslutter det første år på deres kandidatuddannelse med at undersøge potentialet og værdien i at forene musikalske ideer og visioner i kunstneriske partnerskaber og samskabelse.
Jaguaren i Skoven fejrer udgivelsen af det nye album Laber Larve med forårskoncert i Atelierhaven, Porten Vridsløse (tidligere Statsfængsel Vridsløselille)
17:00 - Kom og hæng ud til fyraftensøl
19:00 - Koncert
Fri entré, billig øl og mulighed for at tage med egen madkurv
Mikrobryggeriet Slowburn sælger også lækker øl lige ved siden af
------------------------------------------------------------------
Jaguaren i Skoven:
Jaguaren i Skoven er en underholdende kat, der gør sig i smukke melodier og listig rockmusik inspireret af bl.a. The Doors og Kim Larsen.
I front er Jack Skov, der synger og spiller lidt af hvert, godt hjulpet af Velourhanens luftige guitar og June Skovs lokkende orgeltoner. Bag de sydende trommer sidder Psykolars, der vil ud i friheden. Og Bæver spiller bas.
Gruppen udgav i 2021 debutalbummet Skattejagt, et vildtvoksende, psykedelisk popalbum på dansk. Med titler som Release the Witch, Tudse, Langt Fra København og H.C. Andersen Vandt VM kastede Jaguaren i Skoven sig ud i det nye Danmark, og snart udkommer gruppens 2. album Laber larve - ifølge Jack en slags dansk opfølger til John Lennons Imagine.
Glæd dig til at møde det farligste dyr i skoven live!
Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.
En rundvisning i Vridsløse afhænger af størrelsen på din gruppe.
Er I en lille gruppe på under 10 personer, kan der bookes billet på vores offentlige grupperundvisninger alle lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30 ved at klikke her.
Er I en stor gruppe på minimum 10 personer, kan I sende en forespørgsel med ønske om dato, tidspunkt og deltagerantal. Læs mere ved at klikke her.
Billetpris Ung (12-17 år): 135 dk
Billetpris Voksen (18+år): 155 dk
Vridsløselille Statsfængsel har i mere end 160 år stået som et kendt vartegn for både bydelen Albertslund og for danske og udenlandske Olsen Banden-fans.
Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.
Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke og uddannelsesforløb vidner fængslet ikke blot om grænsen mellem forbrydelse og straf og afsoning og resocialisering. Fængslet vidner også om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.
For at invitere alle interesserede med på rejsen, inviterer Porten på en historisk rundvisning i dét der engang var, og dét der snart vil komme.
Som noget helt unikt afholdes rundvisningerne af tidligere fængselsansatte, som vil kombinere Vridsløses historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til guiden, og blive klogere på livet bag den ikoniske grønne port.
2 timer
12+ år
Deltagere 12-17år: 135 dkk
Deltagere 18år+: 155 dkk
Rundvisningen i fængslet egner sig ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede.
S-tog linje B og Bx til Albertslund st. Gå 500 meter til Porten, Fængselsvej 39.
Gratis Porten-parkeringspladser på Egon Olsens Vej foran det gamle fængsel.
Dele af rundvisningen foregår udendørs. Påklædning efter vejret.
Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.