Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereVenue: Porten Vridsløse, Vestfløjen
Døre: 20
Show: 21
Billetter: 125 kr.
______
Med over 6 plader og 2 EP’er har Kristoffer Munck Mortensen under artistnavnet Mellemblond markeret sig som en af sin generations mest markante sangskrivere og guitarister. Mellemblonds seneste udgivelse er “En jordisk chance” fra 2021, men i duo formatet trækker sangskriver Kristoffer Munck Mortensen og cellist/kontrabassist Nils Bo Davidsen på sange fra hele det markante bagkatalog. Bl.a. fra hovedværket Lysvågen, der i år fejrer sit ti-års jubilæum. Hovedvægten er på materialet fra pladen Solregn fra 2020, der viser en anden side af Mellemblond med et spartant, akustisk univers, hvor de anmelderroste roste tekster træder klart frem. Albummet indeholdt både nyskrevne sange og akustiske versioner af sange fra tidligere plader, og blev til i samarbejde med Nils Bo Davidsen. Gaffa gav pladen fem stjerner og fremhævede Solregn som ”et album der har sit blik fast rettet mod vores egen og hele verdens skrøbelighed”. Pladen indeholder også akustiske versioner af radiohittene ’Et øje’, ’Vågnede en morgen’ og ’Vinterskæbner’ samt sangen Vildrede der var en duet med sangerinden Kira Skov.
Dødsgangen er en ny udendørs endagsmetalfestival i Porten Vridsløse, der ligger i det nu nedlagte Vridsløselille Statsfængsel. Her kan gæsterne glæde sig til at opleve 5 af de bedste danske metalbands bryde lydmuren i gårdområdet. I det historiske fængsel, kan du nyde dit sidste måltid, og få en specialøl fra det lokale bryggeri Slowburn. Soundtracket til dine sidste timer på jorden bliver leveret af:
KONVENT
KATLA
STRYCHNOS
LIVLØS
NAKKEKNAEKKER
(Forbrændingen tager ikke ansvar for henrettelser, overnaturlige fænomener, og ødelagte trommehinder)
__________________________________
FORSALG: 349 DKK
UNGBILLET: 225 DKK
DØRSALG: 369 DKK
__________________________________
Rødder optager næring, indgår i mangeartede netværk, skaber jordstruktur og er fundamentet under hele det produktionsapparat, som muliggør livets cirkulation.
Kunstnerne Maria Viftrup og Kigge Mai Hvid undersøger de systemer, som udspiller sig under og over jorden. De betragter de underjordiske strukturer som en kolossal organisk fabrik, hvor alt liv og død produceres og gentages.
I Vridsløselille Statsfængsel fylder de cellerne med hver deres værker, som udforsker rødders æstetik og systematik gennem silhuetter, skygger og aftegninger og nye sammensætninger.
De stedsspecifikke værker refererer tilbage til en tid, hvor samfundets ‘rødder’ afsonede deres tid i ‘skyggen’. Når længslen efter livet udenfor blev for stor, tegnede de naturbilleder på cellevæggene. Disse tegninger blandes nu med Viftrup og Hvids botaniske motiver, jord og skygger.
Maria Viftrups værker sætter rødder, plante- og plastikdele i scene som intrikate fabrikker, hvor det er uvist, hvad der produceres.
Kigge Mai Hvids værker bruger gentagelser, skygger og fordoblinger til at gøre røddernes usynlighed synlig. Hvad foregår under eller over jorden – hvad er grene og hvad er rødder?
På fængselsgangen udstiller kunstnerne et nyt fælles værk, som efterfølgende skal ’udplantes’ i landskabet omkring boligforeningen AAB’s afd. 38, Brønshøj. Værket består af 125 minimale ’museer’, som hver indeholder ét fund indsamlet omkring boligblokkene i Brønshøj. Værket er en hyldest til (bio)diversiteten i området og de mennesker, dyr, planter og plastikdimser der har slået rødder for at leve der i et sammenviklet fællesskab.
I forbindelse med udstillingen afholdes en sanselig samtalesalon, hvor Hvid og Viftrup vil dele deres begejstring for rødder, mens publikum guides i at tegne Rod/Systemer i og med lokal jord fra Statsfængslets område.
Tidspunkt: 22. juni kl. 17-19. Læs mere her
Rod/System kan opleves frem til den 29. juni 2023. Hver torsdag og søndag kl. 13 i hele udstillingsperioden inviterer Renæssancejord til omvisning, hvor en kunstfaglig medarbejder vil give en introduktion til udstillingen og værkerne.
Maria Viftrup arbejder med omsorg for det uværdsatte, det mindste, det støvede og det sanselige. Hendes værker er undersøgelser af sammenhænge mellem små eksistenser og store materialestrømme. Viftrup arbejder i et rodet felt mellem kunst og eksperimenterende design. Maria Viftrup har udstillet på Copenhagen Contemporary med kunstnergruppen Ingenmandsland, haft soloudstillinger på Augustiana Kunsthal og Galerie Pi, og været artist-in-recidence på ARoS Kunstmuseum. Hun har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond, samt vundet prisen Danish Design Award Young Talent 2019. Hun er uddannet fra Designskolen Kolding i 2019.
Kigge Mai Hvids kunstneriske arbejde centreres om biodiversitet og botaniske materialer og har udgangspunkt i hendes langvarige arbejde med bæredygtighed. Hvids værker er delikate eftertanker om den falmende forståelse for afhængigheden mellem mennesker og planter.
Kigge havde en 22-årig karriere som adm. dir. bag sig – hvor hun grundlagde Øksnehallen i København og verdens største pris for bæredygtigt design INDEX: Award – da hun genoptog sin kunstneriske karriere fra de tidligere år. Hun har udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunsthal Augustina, Galleri Garde, Det Grå Fyr og løst kunstneriske opgaver for bl.a. Aarhus Universitet, Børneriget, Aarhus Festuge, boligforeningen AAB, DAB, Statens Kunstfond og A.P. Møller Fonden.
ENTRE & ÅBNINGSTIDER
Entré: gratis
Åbningstider 2023-2024:
Torsdag kl. 11-15
Søndag kl. 11-15
Hos Riddlehouse kan I besøge hele ni Escape Rooms.
Her kan I prøve Danmarks eneste Olsen Banden-Escape Rooms, der er inspireret af de ikoniske og folkekære film.
Er I mere til en dramatisk fangeflugt, skal man ikke snyde sig selv for ”Flugten fra Vridsløselille” – sjove og spændende Escape Rooms indrettet i de gamle fængselsceller.
Vil I opklare fængslets dybeste og mest dunkle hemmeligheder, så er ”Urban Explorers: The Prison”, det rette Escape Room for jer.
Uanset hvad I vælger, så garanterer vi autentiske rammer og en oplevelse udover det sædvanlige!
Alle kan være med, og alle er velkommen.
Riddlehouse holder åben mandag-søndag, kl. 10-21.
En rundvisning i Vridsløse afhænger af størrelsen på din gruppe.
Er I en lille gruppe på under 10 personer, kan der bookes billet på vores offentlige grupperundvisninger alle lørdage og søndage kl. 12.00 og 14.30 ved at klikke her.
Er I en stor gruppe på minimum 10 personer, kan I sende en forespørgsel med ønske om dato, tidspunkt og deltagerantal. Læs mere ved at klikke her.
Billetpris Ung (12-17 år): 135 dk
Billetpris Voksen (18+år): 155 dk
Vridsløselille Statsfængsel har i mere end 160 år stået som et kendt vartegn for både bydelen Albertslund og for danske og udenlandske Olsen Banden-fans.
Bygget på en øde mark i 1800-tallet stod det 15.000 m² såkaldte ’Forbedringshus på Vridsløselille Mark’ klar til indvielse i 1859. Her havde fangerne udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, der stadigvæk omkranser fængslets 30.000 m² areal den dag i dag.
Komplet med sine autentiske fangehuller, sikringsceller, isolationsgårde, volleyballbaner, købmandsbutik, kirke og uddannelsesforløb vidner fængslet ikke blot om grænsen mellem forbrydelse og straf og afsoning og resocialisering. Fængslet vidner også om en historisk lang udvikling i det danske fængsels- og straffesystem, hvor næsten hver en mursten i fængslet fortæller sin egen personlige historie. Kig selv efter på dit næste besøg.
For at invitere alle interesserede med på rejsen, inviterer Porten på en historisk rundvisning i dét der engang var, og dét der snart vil komme.
Som noget helt unikt afholdes rundvisningerne af tidligere fængselsansatte, som vil kombinere Vridsløses historiske nedslag med personlige anekdoter fra egen hverdag i det lukkede fængsel.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til guiden, og blive klogere på livet bag den ikoniske grønne port.
2 timer
12+ år
Deltagere 12-17år: 135 dkk
Deltagere 18år+: 155 dkk
Rundvisningen i fængslet egner sig ikke til kørestolsbrugere eller gangbesværede.
S-tog linje B og Bx til Albertslund st. Gå 500 meter til Porten, Fængselsvej 39.
Gratis Porten-parkeringspladser på Egon Olsens Vej foran det gamle fængsel.
Dele af rundvisningen foregår udendørs. Påklædning efter vejret.
Museet om Statsfængslet Vridsløselille holder åbent den sidste søndag i hver måned fra kl. 13.00-15.00. Find dem på Facebook og orientér dig om seneste nyt inden dit næste besøg.
Gå på opdagelse i det historiske museum om Statsfængslet Vridsløselille og se alle de udstillede klenodier, fotografier, registre og mapper fra den knap 160 års fængslende historie bag den ikoniske port.
Se også de udstillede genstande som fængslets fanger og indsatte har lavet gennem tiden; alt fra hashpiber til reb brugt i flugtforsøg.
Museets kustoder består af fængslets tidligere ansatte som kan besvare alle spørgsmål om livet bag tremmer, og beretter om de utrolige historier, som er sket bag Vridsløses tykke mure.
Museets adresse er Fængselsvej 2, 1. sal, lige ved siden af fængslet
Entre kr. 25., kontant eller MobilePay ved indgangen.
Målgruppe 10+ (for interessen især)
En adgang til museet giver ikke adgang til selve fængslet. Rundvisning i det tidligere fængsel kan bestilles ved at klikke her - her kan du bestille rundvisning til de fleste weekender kl. 12.00 og 14.30.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.