Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereFind Facebook begivenhed her: Olsen Bandens Sidste Bedrifter i Porten
Egon Olsens gamle fængsel slår igen dørene op for jubilæumsfejringen over alle jubilæumsfejringer: 50års jubilæet for Olsen Bandens Sidste Bedrifter!
Det bliver en aften der starter foran den ikoniske grønne port, hvorefter du vil blive taget igennem det nedlagte fængsel inden du finder dig til rette på plænen i fængselsgården, hvor Olsen Bandens Sidste Bedrifter vises på storskærmen under åben himmel. En film der både byder på grisefest, cementfødder og et nostalgisk gensyn med Børsen, som spiller en central rolle i et af bandens mest ikoniske kup nogensinde!
I løbet af arrangementet, vil man stifte yderligere bekendtskab med figurerne fra filmen, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke.
Mere information vil følge, og vi opdaterer programmet løbende på siden her samt på Facebook-begivenheden her: Olsen Bandens Sidste Bedrifter i Porten
Filmen starter ved solnedgang.
Dato/tid/adresse:
Alt er timet og tilrettelagt og lige til at gå til -aktionen starter:
Lørdag d. 7. september kl. 19.30
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund.
Billetter koster 85 dkk (+5 dkk billetgebyr) og kan købes her: Billet til Sommerbio
Børn under 5 år har gratis adgang ved fremvisning af børnebillet. Maks to børnebilletter pr. voksen. Reservér din gratis børnebillet her: Gratisbillet til Sommerbio (0-5år)
Sidste års visning blev udsolgt, så skynd dig at sikre dine billetter allerede nu.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke under hele arrangementet. Det er også tilladt at medbringe egen medbragt mad og drikke.
Husk praktisk tøj og noget at sidde på
Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret: både hættetrøje, shorts, regnjakke og paraply kan medbringes. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring tæpper eller campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Parkering og offentlig transport
Vi anbefaler til enhver tid at benytte offentlig transport/cykel grundet begrænset parkeringspladser ved det tidligere fængsel.
Adressen til fængslet er:
Porten Vridsløse
Fængselsvej 39,
2620 Albertslund
Det tager kun 20 min med S-toget!: Tag linje B eller Bx, som kører fra Hovedbanegården til Albertslund station (kun 500 meter fra Porten).
Busserne 123, 141,143, 144, 149 stopper også i nærheden af Porten.
Kommer du langvejs fra i bil, kan du anvende Portens parkeringspladser på både Roskildevej 161 samt parkeringspladsen på Egon Olsens Vej.
Det bliver skidegodt!
_________
Venue: Panoptikon
Døre: 20:00
Show: 21:00
_________
Traditionelt set handler klassisk kormusik om kristendom og er sunget på latin – et sprog ingen har talt i hundredevis af år. Men hvad sker der, hvis man piller Gud ud af linjerne og i stedet skaber elektronisk kormusik for et moderne publikum på et sprog, alle forstår? Det spørgsmål besvarer Ghost Coast Choir på deres anmelderroste debutalbum af samme navn, der blander æteriske vokalklange med samples og guitarpedaler i storladne sange, der kredser om klimaforandringer, rumrejser og smerten ved at miste. Alt sammen uden at involvere de højere magter.
I foråret 2023 havde GCC et 3-måneders residency på Thorvaldsens Museum i København. Her skabte de ny musik inspireret af Bertel Thorvaldsen, bla. i samarbejde med sangskriverne Hannah Schneider, Jacob Bellens og pianist Lucas Forchhammer. Musikken udkommer til september '24 under titlen ”The Eternal City”, som en reference til Thorvaldsens liv i Rom (kaldet den evige stad), hvor vi forestiller os en fremtidig evig stad, som kan samle folk uanset køn, race, religion mm.
Priser fra 125 dkk
Dato: Søndag d. 18. august 2024 kl. 10:00-16:00
Find Facebook begivenhed ved at klikke her
Kom til Albertslunds hyggeligste loppemarked ved det forhenværende statsfængsel Vridsløselille
Naboerne byder atter velkommen til loppemarked på den hyggelige Fængselsvej, som igen vil fyldes med boder og fællesskab.
Loppemarkedet vil finde sted udendørs på selve Fængselsvej.
Kom og gør et godt fund i en af de gamle loppeboder, gå en tur ved fængslet eller besøg fængselsmuseet!
På Fængselsvej tilbydes salg af kaffe og kager
Besøgende er velkomne til at medbringe tæpper og picnickurve og tage ophold i Æblelunden - fængselsinspektørens gamle have.
En stadeplads måler 2x4 meter og koster 150dkk
(Der findes kun en stadeplads størrelse)
Der er knap 80 stadepladser. Først til mølle.
Som stadeholder medbringer man selv borde mm.
Oprydning og bortskaffelse af ikke solgte varer står man som stadeholder selv for.
Tilmelding som stadeholder kun via mail: loppemarked.porten@gmail.com
Praktisk information for stadeholdere og link til betaling modtages ved tilmelding.
Parkering: Gratis parkering på Egon Olsens Vej og Roskildevej 161
S-tog: Linje B og Bx mod Albertslund st. 500 m fra Porten.
OCR Vestegnen (Obstacle Course Racing) er et træningsfællesskab for alle, og alle kan deltage.
Hvis man ikke er medlem kan man betale pr. måned eller pr. gang.
Tilmelding sker via OCR's Facebook side.
Mandags Workout (WOD), kl. 17.00-18.00 i Porten
Her laver vi en super lækker WOD (Workout of the day) med OCR og hybrid træning, funktionel styrke, OCR teknik og cardio-inspireret træning.
Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med. Træningen er skalérbar, hvor vi tager udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Torsdags Hybrid workout (WOD) kl. 17.00-18.00 i Porten
Om torsdagen byder vi på træningstur bag murene. Det bliver en WOD, der byder på styrke, cardio og funktionelle øvelser. Det foregår uden- og indendørs og alle kan være med.
Også om torsdagen er vores træning skalérbar, hvilke vil sige: hybridtræning, funktionel styrketræning og cardio - altsammen med udgangspunkt i den enkeltes niveau.
Obstacle Course Racing er det ultimative sports- og træningsfællesskab på Vestegnen, med medlemmer fra hele landet.
Vi deler en passion for træning, en aktiv livsstil og fællesskab!
Hos OCR Vestegnen dyrker vi bl.a. OCR (forhindringsløb), HYROX inspireret, funktionel styrketræning, trail og almindelige løb.
Ligegyldigt om du er nybegynder, erfaren atlet, motionist eller eliteudøver, så er her plads til alle, uanset alder konditionsniveau.
I OCR Vestegnen handler det om fællesskab, hvor du kan finde hjælp, motivation og den ”hestesko”, der nogle gange mangler.
OCR Vestegnen er ikke bare en sports- og idrætsforening - vi er et aktivt medlem af DGI. Vi er dedikerede til at skabe et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og understøttet, uanset niveau.
Vores fokus er at inspirere og motivere vores medlemmer til at nå deres træningsmål, og skabe sjove og udfordrende oplevelser sammen.
Se mere på vores Facebook side og hjemmeside.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores OCR-familie og dele det adrenalinsus, som vores sport har at tilbyde.
Slowburn inviterer indenfor i bryggeriet til deres ugentlige 'Tour & Tasting'. Lær om produktionen bag deres øl, og bliv klogere på Slowburns vision, imens du smager dig igennem fem af deres karakteristiske øl.
Nedenfor kan du læse mere om deres arrangement her i Porten - og du kan altid kontakte dem direkte på info@slowburn.coop.
On Fridays we invite you inside our brewery for a guided Tour & Tasting. You will learn the basics behind how beer is brewed and thestory and vision of our project while you get an in depth tasting of 5 different beers in 15 cl pours.
To add to the Friday fun, you will get 10% discount at our cozy Taproom after the tasting (same day only). The Taproom is open 15:00-00:00 with 10 beertaps, grilled cheese sandwiches, board games and more.
Address: Slowburn Brewing Co-op Fængselsvej 43 2620 Albertslund
Every Friday
Start: 16.30
Duration: 1-1,5 hours
Ticket: 250kr
Ticket link: https://slowburn.coop/products/tour-tasting
Language: The tour will often be held in Danish, but we can't guarantee it, and if we have non-Danish speaking guests attending we will do it in English.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.