Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereDanmark har fået sit helt eget action-crime-franchise med Dar Salim som hårdkogt actionhelt.
Nu får du mulighed for at se filmen lige der, hvor den er optaget – det tidligere Vridsløselille fængsel.
Aftenen starter med en tur gennem fængslets ikoniske port. Herefter følger en tur inde bag muren, rundt på de lokationer, som optræder i Underverden 2.
Handlingen i ’Underverden 2’ starter netop i det tidligere Vridsløselille fængsel, hvor Dar Salim spiller den indsatte Zaid, som bliver hvervet til at infiltrere det københavnske bandemiljø.
Anmelderne roste denne nervepirrende action-thriller til skyerne, og mange udråbte den til at være endnu bedre end sin forgænger. Så glæd dig til en spændingsfyldt aften, hvor du ikke behøver at bryde igennem muren for at komme ud.
Arrangementet starter lørdag d. 9. september kl. 19.30
Billetter koster 60 kr. eks gebyr.
Børn under 5 år gratis. Maks to børn pr. voksen.
For spørgsmål vedr. kørestolsbrugere og gangbesværede kontakt porten på info@porten.dk
Vil du se flere film i fængslet, så husk vores familiearrangement fredag d. 8. september, hvor vi viser Olsen banden går amok.
Læs mere om begivenheden på www.porten.dk
Begge filmvisninger er lavet i samarbejde med Moving PictureHaus
Begge arrangementer er med stor støtte og opbakning fra Albertslund Kommune, Nordisk Film og Profile Pictures.
Husk varmt tøj og noget at sidde på
Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret, for arrangementet foregår under åben himmel. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring selv tæpper og campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Aftenens program
Kl. 19.30
Vi åbner dørene til den ikoniske grønne port, og du bliver guidet igennem fængslet og ender i fængselsgården. Her kan du købe forskellige drikkevarer bl.a. fadøl fra det lokale mikrobryggeri Slowburn Brewing. Du må også gerne medbringe dine egen mad- og drikkevarer.
Kl. 20.15
Filmen introduceres af manuskriptforfatter Behrouz Bigdeli og skuespiller Soheil Bavi, som fortæller om, hvordan det var at skrive filmen og spille med i den.
Kl. 20.30
‘Underverden II’ vises
Kl. 22.30
Filmen slutter - tak for i aften
Foto: Peter Riis, DFF / Profile Pictures
Kalder alle hundehoveder, hængerøve, latterlige skidesprællere og elendige socialdemokrater!
Nu får I chancen for at se Olsenbanden inde bag den ikoniske port i det tidligere Vridsløselille fængsel, når vi fejrer 50-års jubilæet for ’Olsenbanden går amok’.
Aftenen starter, som enhver Olsenbanden-film slutter, med at vi træder ind ad den legendariske port.
Herefter følger en kort tur igennem det nedlagte fængsel, som ender i fængselsgården, hvor en gummiged i 1995, på bedste Olsenbanden-maner, bragede igennem muren og iværksatte en massiv fangeflugt.
Men denne aften bliver der ingen grund til at flygte, for det bliver en aften af overordentlig skønhed, som også vil byde på nogle overraskelser undervejs.
Vi opdaterer programmet løbende på siden her.
Aktionen starter fredag d. 8. september kl. 19.30
Filmen starter ved solnedgang.
Billetter koster 60 kr. eks billetgebyr.
Børn under 5 år gratis. Maks to børn pr. voksen.
Vil du se flere film i fængslet, så viser vi også ’Underverden 2’ lørdag d. 9. september.
Find begivenheden på porten.dk
Begge filmvisninger er lavet i samarbejde med Moving PictureHaus
Begge arrangementer er med stor støtte og opbakning fra Albertslund Kommune, Nordisk Film og Profile Pictures.
Husk varmt tøj og noget at sidde på
Filmen vises udenfor på græsplænen i fængselsgården. Husk derfor tøj, der passer til vejret: både hættetrøje, shorts, regnjakke og paraply kan medbringes. Der vil ikke være opsat stole til arrangementet, så medbring tæpper eller campingstole, som du kan sidde på under filmvisningen.
Programmet for aftenen: Vi har en plan!
Kl. 19.30
Vi åbner dørene til den ikoniske grønne port, og du bliver guidet igennem fængslet og ender i fængselsgården. Her kan du købe forskellige drikkevarer som øl, sodavand og kaffe. Du må også gerne medbringe dine egen mad- og drikkevarer.
Kl. 20.15
Vi kårer vinderen af ’Bedste Olsenbanden hat’ (se mere info om konkurrencen nedenfor). Derefter introduceres filmen af formanden for Olsenbanden fanklubben DK (Den officielle danske fanklub) Rune Holm Clausen og kulturansvarlig for Porten Vridsløse Nicklas Smedegaard Pedersen.
Kl. 20.40
‘Olsenbanden går amok’ vises
Kl. 22.10
Filmen slutter - tak for i aften
Parkering og offentlig transport (se billedet nederst)
Vi anbefaler, at du tager offentlig transport (eller cykel) til arrangementet, da der er et begrænset antal parkeringspladser nær fængslet. Det er ikke muligt at parkere foran fængslet på Egon Olsensvej.
Adressen til fængslet er: Porten Vridsløse, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Der er rigtig gode muligheder for offentlig transport til fængslet. Tag linje B og Bx som kører til Albertslund station og gå 600 meter til Porten Vridsløse. Busserne 123, 141,143, 144, 149 stopper også i nærheden af fængslet.
Kommer du langvejs fra i bil, kan vi henvise til parkeringspladsen på Roskildevej 161, som ligger 5 minutters gang fra fængslet (se kortet herunder). Bemærk, at der er et begrænset antal parkeringspladser, så kom i god tid og undersøg selv alternative parkeringsmuligheder i Albertslund.
Konkurrencen over alle konkurrencer
Olsenbanden-filmene er fuld af fede hatte! Derfor laver vi en konkurrence, hvor vi kårer aftenens bedste ’Olsenbanden hat’ og opfordrer alle til at lave eller medbringe deres egen fede hat. Og der vil selvfølgelig være en præmie til bedste hovedbeklædning.
Vinderen modtager et gavekort på et halvt års abonnement til streamingtjenesten Nordisk Film+, hvor et bredt udvalgt af de største danske og udenlandske filmperler kan findes - heriblandt alle Olsenbanden-filmene.
Du deltager i konkurrencen ved at medbring din egen Olsenbanden inspirerede hat til open air visningen i fængslet. Vinderen bliver udpeget af Yvonnes "moder" Lotte Dandanell, som har skabt de mange farverige kjoler og hatte i alle Olsenbanden filmene.
Vi glæder os til at se alle jeres flotte hatte og ikke mindst til at se jer til 50 års jubilæumsfejringen af ‘Olsenbanden går amok’.
Foto: Rolf Konow/Nordisk Film
D.10 november kan du opleve betagende alternativ folk musik i intime og unikke rammer, når Mirja Klippel og Sylfide besøger den flotte Kirke i Porten Vridsløse! (Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel).
_______
Døre: 20
Show: 21
Billetter: 129 kr. i forsalg (149 kr. i døren)
Ungbillet (under 25 eller studerende): 79 kr.
_______
Mirja Klippel:
Med en stor stemme, et inderligt klangunivers og en sans for at skrive sange, der forbinder dybt personlige erfaringer med billeder fra den nordiske natur, har den finske sangskriver og sanger, Mirja Klippel, markeret sig som et særligt talent på den alternative folk-scene. Allerede hendes debut-EP Lift Your Lion indbragte den danskbaserede musiker en Danish Music Award Folk som Årets Sangskriver.
Siden har hun turneret flittigt i både Europa og Nordatlanten, og har udgivet yderligere to albums. Hendes seneste album, Slow Coming Alive, fik tre nominationer på Danish Music Awards Roots i 2021.
Med sin faste medmusiker Alex Jønsson, drager hun publikum ind i et organisk og atmosfærisk univers, hvor personlige erfaringer åbner op for psykologiske dybder, og hvor intime rum går hånd i hånd med rå og vilde landskaber.
Sylfide:
Sylfide forener den nordiske folketradition med eksperimenterende moderne sangskrivning og favner nutiden med feminin styrke og sensitivitet. Alene på scenen, kun bevæbnet med harpen og en bunke pedaler, både spejles og forvrænges fortiden gennem elektroakustiske effekter, grynnede reallyde og minimalistiske beats.
Teksterne trækker også på vores fælles kulturarv og bearbejder temaer som national identitet og femininitet – alt sammen med grounding i fortiden og med blik mod fremtiden.
Helene Dorthea Tungelund, harpe, vokal & elektronik
Malte Martin Hansen, lyddesign & modularsynth
Er du en ægte filmnørd, eller vil du bare have en sjov aften med vennerne? Så er Film-bandens film quiz lige noget for dig!
Film-banden - også kendt som Alberte & Malte står for Filmquiz. De er to filmstuderende med en kæmpe passion for film. De har derfor lavet en quiz, hvor I kan komme og teste jeres filmviden. I vil kunne opleve en sjov og spændende aften fyldt med filmhistorie, og der vil blive dykket ned i alt fra ikoniske klassikere til de nyeste biografhits!
Der er fede præmier på spil – og vigtigst af alt: masser af filmhygge!
Datoer:
20 februar
27 marts2
4 april
29 maj
19 juni
Kom og vær med som et hold, par eller solo!
Quizzen afholdes på dansk eller engelsk afhængig af deltagerne.
___________
Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billetter: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK
___________
Skt. DeLarge
Rapper/producer Skt. DeLarge er før blevet kaldt ‘noget så sjældent som en original i
hiphop-land’ og har imponeret og overrasket den danske undergrundsscene siden
2020 med sin ekspressive men eftertænksomme blanding af alternativ rap, noise og digital hardcore.
Hans satiriske iscenesættelse og eksperimenterende, forvrængede musiske univers
er gennemsyret af vrede og skrøbelighed, hvor med han angriber emner som toksisk
maskulinitet, fremmedhad, kapitalisme og ukritisk populærkultur.
Salver
SALVER spiller dansksproget postpunk tilsat post-hardcore og støjrock samt en knivspids doom og black metal. I mødet mellem stærke melodiske guitarpassager og febrilske, fremmedgjorte og formørkede sindsstemninger skabes der er en bidende støjflade hvor følelserne får frit spil.
SALVER udgav i November 2022 deres debut EP ‘JEG VED IKKE HVOR JEG SKAL HEN’, hvor den støjende lydmur møder lyrik der kaster henblik mod forfald, vrede, eufori og længsel.
I 2024 udgav de dobbeltsinglen ‘SKJUL//LØFTERNE’, hvor følelserne kommer til udtryk i en mere rytmisk og dyrisk energimæssig kontekst.
SALVER er dysten mellem bittersøde følelser og skærebrænder-larm.
praytell.
praytell. er en eksperimenterende hiphop/punk rap artist, som specialiserer sig i obskure, støjende beats, med ligetil lyrik om mentale problemer, ensomhed, depression, stofmisbrug og andre aspekter af livet, som måske ikke er så rare. Med musikken vil han gerne vise hvordan det er at leve med disse problemer, og gør dette ved at bruge dissonans, utraditionelle samples, distortion og meget mere. Med det sagt, er budskabet at livet kan blive bedre, og problemer kan blive løst.
Live kan du forvente høje 808’s, distortede synthesizere og ude af det ordinære samples, med hårdt rammende trommer og en meget dynamisk vokal udførsel.
Skyd måneden igang med kolde øl og varme plader hos Slowburn den første lørdag i måneden - for her inviteres til Second Sun DJ Residency!
Læs Slowburns egen beskrivelse nedenfor og hold dig orienteret på deres Facebookbegivenhed linket ovenover.
We are excited to announce that we have Second Sun DJing in our Taproom in Porten Vridsløse the first Saturday of every month, from February to May. He starts his set at kl. 20.00 and finishes at last orders.
Dates:
01/02/25
01/03/25
05/04/25
03/05/25
Second Sun is the artist name of Copenhagen based modular artist Jacob Rasmussen. Though he usually works with ambient and experimental electronic compositions, for this special night he turns up the volume and brings a mix of groovy disco house, funky tunes and jazzy influences.Second Sun is a part of the Copenhagen based label Petite Victory Collective.
Join us this Saturday for the first set!
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.