Porten er det nye samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund. Vi åbner op for store og små oplevelser alt fra øl og rock til kunst og fortællinger.
Planlæg dit kommende besøg her.
Den ikoniske grønne port bliver omdrejningspunktet for et nyt kulturelt centrum, der under navnet ’Porten’ bliver et trækplaster og samlingspunkt for hele Albertslund.
Læs mereJord/Liv åbner efterårssæsonen med to originale og sanselige udstillinger. Droj Jord er en performance-vandring med Seidlers Sensorium ved Marika Seidler, der fremføres i krydsfeltet mellem natur, videnskab og kunst. Værkerne fra performance-vandringen indgår også i udstillingen. Samtidig viser vi skulptur og tegninger af den dansk-tyske billedkunstner Hartmut Stockter.
Både Marika Seidler og Hartmut Stockter er i deres udstillinger optaget af jordens mikroliv og det mylder af liv og processer, der er så vital for alle levende organismer. Viden forankres sanseligt i kroppen, når publikum indvies i livet under jorden gennem kunstneriske greb.
Seidlers Sensorium ved Marika Seidler
Titlen Droj Jord refererer til jordens drøje, geologiske lag og er en spejling af ordet jord. Grundstammen i Droj Jords kunstneriske udtryk, er en lyrisk tilgang til geologisk og biologisk viden om jordens indre, livet under jorden i jordlagene og Kiselalgernes dannelse på jordoverfladen.
I performance-vandringen, der er tilpasset det gamle fængsel, dykker vi ned i jordens indre kerne, i det geologiske jordlag. På poetisk vis præsenteres publikum for planternes dobbeltliv, det der er over og under jorden og trærøddernes smukke tentakler og deres symbiotiske liv med svampenes netværk, der findes under skovbunden. Fængslet træder for en tid lidt i baggrunden, når jordens og menneskenes drømme om jordens indre overtager cellerne.
Droj Jord spiller for små publikumsgrupper af gangen og afvikles på flere iscenesatte scenestationer, hvor publikum møder en fortæller, en danser, en performer, en formidler, to sangere og musikere.
Droj Jord kan opleves på Renæssancejord lørdag den 16. september. For mere info gå til kalender.
Hartmut Stockter
Naturen er en central medspiller i alle Hartmut Stockters værker. Hans portable og publikumsinddragende skulpturer, der er skabt af fundne materialer, handler om at undersøge naturen ved brug af håndbyggede og selvopfundne manuelle redskaber.
Indlejret i Hartmut Stockters værker er ønsket om at sanse langsomt, at kigge nærmere på det, der omgiver os fra nye vinkler og at sanse naturens poesi, som han selv er så inspireret af.
Under udstillingen Jord/Liv vises et af hans seneste kunstværker Jordorganismepsychotest. Værket er et portabelt spil med inspiration fra jordens hjælpere, mikroorganismerne. Besøgende kan blive klogere på, hvilken jordorganisme de har mest tilfælles med og hvad dens funktion er.
Dunkelmylder er titlen på en ny serie tegninger fra Hartmut Stockter. De er skitser til et spil, der handler om jord, planter og menneskers relation. Dette er under udvikling og han ønsker at de besøgende på udstillingen kan byde ind med indspark til spillet i løbet af udstillingsperioden.
DROJ JORD
Publikumsinddragende performance-vandring
16. september
Tidsrum kl. 11-14
Vi dykker ned i jordens indre kerne, planternes dobbeltliv over og under jorden, rødders tentakulære liv og deres symbiotiske liv med svampenes netværk under skovbunden.
Biologisk viden forankres sanseligt i kroppen, når det aktive publikum indvies i livet under jorden.
DROJ JORD spiller for små publikumsgrupper af gangen.
Program
Performance-vandringen varer ca. 50 minutter.
Målgruppe: voksne og børn fra 7 år og op efter.
Med tilmelding til info@jordenshus.dk for garanteret plads og angiv gerne tidspunkt.
Tidspunkter:
11:15
11:30
11:45
13:00
13:15
13:30
13:45
14:00
Medvirkende: Antoinette Helbing, Freja Schaumbürg Müller, Gry Buhrkal, Marika Seidler, Marte Schau, Siri Seidler
Instruktør, Idé og Iscenesættelse: Marika Seidler
Slowburn Taproom i Porten Vridsløse er spændte på at præsentere en udstilling af kunstneren Kim Heysts værker.
Hans magiske kunst vil blive vist på væggene i vores bar under hele Vestegnens Kulturuge i vores åbningstid.
Ud over malerier og illustrationer til salg vil en A3 plakat være tilgængelig.
Kim Heyst er billedkunstner og arbejder primært med blæk og oliemaling. Han dyrker det uhyggelige, det abstrakte og det eventyrlige. Hans malerier er ofte direkte inspireret af litteratur, han har læst. Kims tilgang til kunst er præget af eskapisme. Han bruger tegning til at flygte fra en virkelighed med snavsede bleer, service og dårlig søvn og udforsker en mere fantastisk og surrealistisk verden.
Udforsk Heyst kunst her:
https://www.facebook.com/kimheystart
https://www.instagram.com/kim_heyst_art
***************************************
Slowburn Taproom in Porten Vridsløse is excited to present an exhibition of artist Kim Heyst's work.
His magical art will be displayed on the walls of our bar throughout Vestegnen's Culture Week, during our opening hours.
As well as paintings and illustrations for sale, an A3 poster will be available.
Kim Heyst is a visual artist and works primarily with ink and oil paint. He cultivates the uncanny, the abstract and the adventurous. His paintings are often directly inspired by literature he has read. Kim's approach to art is characterized by escapism. He uses drawing to escape from a reality of dirty diapers, dishes and poor sleep, and explores a more fantastical and surreal world.
Endnu engang ruller Vestegnens Kulturuge også i Albertslund, i år under temaet; På opdagelse. Mandag aften byder vi i den anledning på lækker middag fra Slowburn, der indbyder til gode samtaler og sensommerhygge i de skæve rammer som Vestfløjen i Porten Vridsløse byder på..
Cecilie Brask fra Copenhagen Concert Community vil facilitere og inviterer i løbet af aftenen til samtaler om alt mellem himmel og jord med kulturen i centrum, samt sørger for festlig stemning ved alle bordene. Med Cecilies kyndige værtskab er der rig mulighed for at lære nye mennesker at kende over den lækre mad og i det gode selskab.
Vestegnens Kulturuge er en årligt tilbagevendende kulturbegivenhed, der strækker sig over de fem deltagerkommuner Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Høje-Taastrup og Vallensbæk. Hver kommune byder på mange forskellige fælles og tværgående arrangementer i løbet af ugen og et af dem er ”Samtaler over Spisebordet”, der i løbet af ugen finder sted i en ny kommune hver aften.
Udover middagen, som er inkluderet i billetprisen, kan drikkevarer købes på aftenen.
Alt mad vil være vegetarisk og der er kun plads til 50 spisende til denne unikke event. Så tøv ikke.
__________________________________
Dørene åbner: Kl. 17:30
FORSALG: 99 DKK
Ingen dørsalg. Forsalg lukker dagen før.
__________________________________
______________
Venue: Porten Vridsløse - Ny Kirke
Døren: 20:00
Show: 21:00
______________
Rammen er simpel:
Bryggeriet inviterer indenfor i varmen til månedlig fællesspisning i deres hyggelige bar!
Kokken Susanne Knage serverer et dejligt måltid mad tilberedt med årstidens råvarer til deling ved langbord.
Kom og tag del i lokalt fællesskab, madglæde, nye bekendtskaber og nærvær.
Slowburn åbner baren kl. 18:00, og maden bliver serveret 18:30.
Der kan købes øl, vin, alkoholfri øl, sodavand mm i baren.
Jan: 15.01.25
Dagens fisk, ovnbagt med selleripure sauce af Deianira (sur øl) og små, bagte kartofler. Hertil linsesalat med rodfrugter, tomater og persille.
Vegetarisk: Kål-bøffer serveret med samme tilbehør.
Feb: 12.02.25
Cassoulet. Fransk ret med masser af bønner, tomat, pølser, and og gris. Serveret med en grøn salat med fennikel.
Vegetarisk: Bønneret med tomat og ærteprotein. Serveret med en grøn salat med fennikel.
Marts: 12.03.25
Oksehale Ragout tilberedt med Mørkeræd (mørk pilsner), rodfrugter og serveret med kartoffelmos. Serveret med en kålsalat.
Vegetarisk: Ølbraiseret portobello serveret med samme tilbehør.
April: 23.04.25
Forloren hare med tyttebær, dampede grøntsager og kogte kartofler. Serveret med mormor salat.
Vegetarisk: Stegte ærteproteiner serveret med samme tilbehør.
Maj: 14.05.25
Moules frites. Dampede muslinger med Seaside Slumber (sur øl), skalotter, piskefløde og urter. Hertil friterede kartofler og grøn salat med spinat, grønærter, sennepsdressing og små grønne linser.
Vegetarisk: Fyldig suppe med bønner og grøntsager. Samme tilbehør.
___________
Venue: Porten Vridsløse - Værkstedet
Døre: 20:00
Show: 21:00
Billetter: 149 DKK
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 DKK
___________
Skt. DeLarge
Rapper/producer Skt. DeLarge er før blevet kaldt ‘noget så sjældent som en original i
hiphop-land’ og har imponeret og overrasket den danske undergrundsscene siden
2020 med sin ekspressive men eftertænksomme blanding af alternativ rap, noise og digital hardcore.
Hans satiriske iscenesættelse og eksperimenterende, forvrængede musiske univers
er gennemsyret af vrede og skrøbelighed, hvor med han angriber emner som toksisk
maskulinitet, fremmedhad, kapitalisme og ukritisk populærkultur.
Salver
SALVER spiller dansksproget postpunk tilsat post-hardcore og støjrock samt en knivspids doom og black metal. I mødet mellem stærke melodiske guitarpassager og febrilske, fremmedgjorte og formørkede sindsstemninger skabes der er en bidende støjflade hvor følelserne får frit spil.
SALVER udgav i November 2022 deres debut EP ‘JEG VED IKKE HVOR JEG SKAL HEN’, hvor den støjende lydmur møder lyrik der kaster henblik mod forfald, vrede, eufori og længsel.
I 2024 udgav de dobbeltsinglen ‘SKJUL//LØFTERNE’, hvor følelserne kommer til udtryk i en mere rytmisk og dyrisk energimæssig kontekst.
SALVER er dysten mellem bittersøde følelser og skærebrænder-larm.
praytell.
praytell. er en eksperimenterende hiphop/punk rap artist, som specialiserer sig i obskure, støjende beats, med ligetil lyrik om mentale problemer, ensomhed, depression, stofmisbrug og andre aspekter af livet, som måske ikke er så rare. Med musikken vil han gerne vise hvordan det er at leve med disse problemer, og gør dette ved at bruge dissonans, utraditionelle samples, distortion og meget mere. Med det sagt, er budskabet at livet kan blive bedre, og problemer kan blive løst.
Live kan du forvente høje 808’s, distortede synthesizere og ude af det ordinære samples, med hårdt rammende trommer og en meget dynamisk vokal udførsel.
Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse. Tilmelding foregår foreløbig via hjemmesiden Vridsløse.dk.